Mode med et budskab: tvangsadoptioner i DDR i søgelyset!

Mode med et budskab: tvangsadoptioner i DDR i søgelyset!

Ved årets modeuge i Berlin vakte Berlin-designeren Kilian Kerner opsigt med sin nye kollektion, der omhandler et mørkt kapitel i tysk historie: tvangsadoptionerne i DDR. Showet fandt sted på Uber Arena og var ikke kun en fryd for øjet, men også tankevækkende. Modellernes ekstravagante outfits, inspireret af 80'er-looket, blev ledsaget af et uhyggeligt vagttårn og monitorer, hvor der stod "Attention, you are now leaving West Berlin." Kerner ønskede at kombinere både glamour og horror i sine designs, som Radio Köln rapporterer.

I denne kollektion, som udforsker højden af ​​tvungen adoption, bar modellerne iøjnefaldende hættetrøjer med slogans som "Hvor er vores børn?" og holdt håndskrevne plakater op. Særligt spændende var billedet af en mandlig model, der præsenterede en babydukke i et groft gråt jakkesæt. Dette billede er beregnet til visuelt at illustrere de uretfærdigheder, der er forbundet med adoptionerne. Kerner blev selv sensibiliseret af en dokumentar om børns velfærd og adoptioner i DDR og ønskede at bruge sit arbejde til at gøre offentligheden opmærksom på dette spørgsmål.

Politisk dimension af tvangsadoptioner

Tvangsadoptionerne i DDR er et eksempel på statsundertrykkelse. Skøn anslår antallet til omkring 10.000 sager. Et centralt aspekt af denne praksis var det pres, som mange forældre oplevede. Ungdomskontoret kunne træffe beslutninger uden de fødende forældres samtykke, som det fremgår af eksemplet med Sabine Zapf, der endte på et børnehjem, efter at hun som enlig mor ikke kunne føde det tredje barn. Deutschlandfunk Kultur rapporterer om hendes smertefulde tab, da hendes biologiske far kæmpede for hendes tilbagevenden, men mislykkedes.

De mødre, der blev ramt af tvangsadoptioner, var under et enormt pres. Viola Greiner-Willibald rapporterer, at mange kvinder ikke turde modsætte sig statens fratagelse af deres børn af frygt for undertrykkelse. DDR-familieloven viste ingen nåde og krævede, at børn skulle opdrages til at blive "socialistiske personligheder". "Der Spiegel" rapporterede om denne fejlslagne politik allerede i 1975, som efterfølgende ikke er blevet tilstrækkeligt behandlet den dag i dag.

Fokus på forarbejdning

Behandlingen af ​​denne historie er endnu ikke afsluttet. I 2019 opfordrede Forbundsdagen til, at adoptionsfiler ikke længere skulle destrueres, og der blev taget skridt til at oprette et "centralt informations- og anbringelseskontor". De endelige resultater og konkrete tiltag er stadig uklare, da en undersøgelse fra det føderale indenrigsministerium først skal afsluttes i begyndelsen af ​​2026, som Zwangsadoptierte Kinder understreger. Kerner selv opfordrer til, at der ikke kun oprettes en DNA-database, men også adgang til vigtige adoptionsfiler for berørte forældre.

I slutningen af ​​modeshowet forblev spørgsmålet om, hvor mange berørte forældre og børn, der stadig venter på afklaring og retfærdighed. De mennesker, der blev berøvet deres identitet og deres børn gennem tvangsadoption, fortjener denne regning. Kilian Kerner håber at få endnu en bold i gang med sin samling og at løse mindst ti nye sager inden for et år. Historien om tvangsadoptioner i DDR er i sidste ende en historie om tab og den utrættelige jagt på retfærdighed.