Suche
Mein Konto
Tjenestepligtig tilbagevenden? NRW forbereder sig på nye soldater!
Forbundsforsvarsminister Pistorius diskuterer tilbagevenden til obligatorisk militærtjeneste i Tyskland, mens Nordrhein-Westfalen investerer i kaserner og træning.
Tjenestepligtig tilbagevenden? NRW forbereder sig på nye soldater!
Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er anspændt og har betydning for diskussionen om værnepligt i Tyskland. Lige siden suspenderingen af værnepligten i 2011 har verdenssituationen ændret sig. Forbunds forsvarsminister Boris Pistorius fra SPD går stærkt ind for en tilbagevenden til den obligatoriske militærtjeneste. Han understreger, at Tyskland vil mangle omkring 20.000 soldater i 2025, og at Bundeswehr kun kan acceptere 5.000 militærtjenestemedlemmer årligt. Denne alarmerende situation rejser spørgsmålet: Hvor egnet er Tyskland til fremtidige kriser?
Især i Nordrhein-Westfalen (NRW) er flere kaserner til rådighed for at understøtte en eventuel tilbagevenden til værnepligt. I de senere år er 31 Bundeswehr-baser blevet lukket her, og andre er blevet reduceret. Men NRW investerer i øjeblikket kraftigere i Bundeswehr med et byggevolumen, der er steget med næsten 40 millioner euro til i alt 222 millioner euro. Især i Glückauf-kasernen i Unna bygges over 600 moderne opholdsrum til soldater.
Kaserne i NRW et overblik
Her er en oversigt over de vigtigste kaserner i Nordrhein-Westfalen, der kunne være relevante for eventuel værnepligt:
- Dr.-Leo-Löwenstein-Kaserne, Aachen (Technische Schule des Heeres)
- Westfalen-Kaserne, Ahlen (Aufklärungsbataillon)
- Generalfeldmarschall-Rommel-Kaserne, Augustdorf (Panzerbataillon)
- Luftwaffenkaserne Wahn, Köln
- Konrad-Adenauer-Kaserne, Köln (Militärischer Abschirmdienst)
- Glückauf-Kaserne, Unna (Versorgungsbataillon)
Men vejen tilbage til værnepligten er ikke så let, som det kan se ud. Dette kunne ifølge WDR genindføres i fredstid med simpelt flertal i parlamentet. Mange stemmer, som for eksempel den nye militærkommissær Henning Otte (CDU), understreger, at det er essentielt at forberede en eventuel tilbagevenden til værnepligten. Han foreslår en model efter den svenske model, som omfatter obligatorisk mønstring.
Det sikkerhedspolitiske landskab har ændret sig fundamentalt, ikke kun efter suspensionen af værnepligten, men også siden de geopolitiske spændinger i Europa. Våbeneksperter advarer om faren for et russisk angreb på NATOs territorium. En ny evaluering fra europæiske efterretningstjenester viser, at Rusland potentielt kan skabe betingelserne for storstilet konventionel krig inden udgangen af årtiet. Disse bekymringer gør det klart, hvor vigtigt det er at styrke Bundeswehrs forsvarskapacitet, så den ikke efterlades forsvarsløs mod truslerne.
Debatten om værnepligt
Derudover er debatten om værnepligt også præget af historiske aspekter. Værnepligten blev indført i Forbundsrepublikken Tyskland i 1956 og var en integreret del af det tyske forsvarssystem i flere årtier, før det blev suspenderet i 2011. Målet var dengang at øge sikkerheden i den kolde krig og at etablere et socialt ansvar for det nationale forsvar. Tilhængere anerkender nu igen socialt ansvar, mens kritikere frygter en uforholdsmæssig indblanding i den personlige frihed.
I den aktuelle diskussion er det svært at ignorere, at Bundeswehr sigter mod at vokse fra omkring 180.000 til 200.000 soldater i 2031. Dette tal gør det klart, at vi er nødt til at gentænke ikke kun spørgsmålet om tilbagevenden til den obligatoriske militærtjeneste, men også Bundeswehrs generelle operative parathed for at kunne klare de aktuelle udfordringer.
Det er uvist, hvordan situationen vil udvikle sig yderligere. Men én ting er sikkert: En nytænkning af det sikkerhedspolitiske landskab er nødvendig for at sikre borgerne den sikkerhed, de fortjener.
Sammenfattende er det stadig at se, hvordan disse emner vil blive diskuteret yderligere. At vende tilbage til værnepligten kan være både en mulighed og en udfordring, og presset for at handle er stigende.