Køln ​​i et vanvid af protest: Anti-krigsalliance kræver ophør af den obligatoriske militærtjeneste!

Køln ​​i et vanvid af protest: Anti-krigsalliance kræver ophør af den obligatoriske militærtjeneste!

I dag er omkring 70 mennesker samlet foran et Bundeswehr-karrierecenter i Köln for at protestere mod den truede genindførelse af den obligatoriske militærtjeneste. Organiseret af anti-krigsalliancen "Rheinmetall disarmen" fandt aktionen sted i en rolig atmosfære, ifølge politiet. Deltagerne dannede en sit-in foran en af ​​adgangsportene og gjorde det umiskendeligt klart: "Vi er ikke klar til krig!" Denne blokade markerede starten på de planlagte "dage med aktion" mod værnepligten. En polititalsmand sagde, at beredskabet havde "omringet" demonstranterne for at forhindre mulige forstyrrelser. Protesten fandt sted i sammenhæng med aktuelle politiske forhåbninger, da den føderale regering ønskede at træffe beslutninger om en ny militærtjeneste samme dag, hvilket gav yderligere næring til demonstranterne. I bygningen, hvor de demonstrerede, foregår Bundeswehrs centrale koordinering af personaleplanlægningen, som også ville stå for rekrutteringen, hvis den obligatoriske militærtjeneste blev genindført.

Våbendebat i Tyskland

Diskussionen om værnepligt i Tyskland har taget ny fart siden det russiske angreb på Ukraine i februar 2022. På den baggrund annoncerede forbundsforsvarsminister Boris Pistorius en ny værnepligtsmodel i 2024. Samfundet er splittet mellem ønsket om en stærk Bundeswehr og kritik af politiske prioriteringer, som i stigende grad er rettet mod oprustning og oprustning. Ifølge antikrigsalliancen vil den planlagte forhøjelse af forsvarsbudgettet til omkring 5 % af bruttonationalproduktet fortsætte en alarmerende udvikling. Især næste lørdag den 30. august 2025 vil der være stort fokus på våbenindustrien i Köln på Heumarkt – økonomisk vil ikke kun oprustning, men også militarisering blive behandlet som et emne.

På NATO-topmødet blev det besluttet, at næsten halvdelen af ​​det føderale budget skulle øremærkes til oprustning og militære strukturer. Det betyder, at sociale områder som sundhedsvæsen, børnepasning og kommunale funktioner kan lide skade. Mange mennesker udtrykker bekymring over stigende huslejer, længere arbejdstid og nedskæringer. Politiske beslutningstagere, herunder kansler Merz, opfordrer Tyskland til at påtage sig en militær lederrolle i Europa. Men kritikken vokser: stemmer for fred og protester mod stigende militarisering bliver ofte miskrediteret.

Værnepligtens fortid

Værnepligten har en turbulent historie i Tyskland. Den blev indført i Preussen i 1813 og oplevede adskillige vendepunkter, herunder Versailles-traktaten efter 1. Verdenskrig og dens genindførelse af det nazistiske regime i 1935. I Forbundsrepublikken blev værnepligten indført i 1956 som en del af et demokratisk kontrolleret system, indtil den blev suspenderet af Karl-Theodor zulenberg i en betydelig konsekvens af Karl-Theodor zuberg1. tropper faldt til under 185.000 og forholdet mellem samfundet og Bundeswehr blev svagere.

Den aktuelle debat er kompleks. En ny militærtjeneste skal implementeres som en frivillig, men obligatorisk forberedt tjeneste fra 2025, som planlagt af den føderale regering. Mænd skal udfylde et spørgeskema, mens kvinder kan melde sig frivilligt. På trods af SPD's godkendelse af den nye model, er der betydelige bekymringer blandt borgere, som har vedvarende tvivl om Bundeswehrs retfærdighed i militærtjeneste og dens træningskompetence.

Med alle disse overvejelser står værnepligten ved et afgørende vendepunkt. Blandingen af ​​frivillighed og en eventuel tilbagevenden til tvungen tjeneste kan øge sociale spændinger. Presset på den føderale regering fortsætter med at vokse, fordi både økonomiske og logistiske udfordringer skal overvindes.

Protesterne og diskussionerne viser tydeligt, at samfundet står over for udfordringen med at finde en balance mellem tryghed og sociale værdier. Selvom planerne for militarisering ser ud til at være irreversible, skal borgernes modstand ikke undervurderes.