AI møder kirkemusik: koncertoplevelse stimulerer refleksion!

AI møder kirkemusik: koncertoplevelse stimulerer refleksion!

Spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens (AI) også skulle spille en rolle inden for kirkemusikken, blev for nyligt intensivt diskuteret i en orgelkoncert med titlen "Artistic Intelligence", som Samuel Dobernecker, distriktskantor i kirkedistriktet Köln-Syd, arrangerede. I Reformationskirken, et velkendt sted for musikoplevelser, præsenterede han ikke kun klassiske værker, men også moderne kompositioner skabt af AI. Lydene af blandt andre Bach, Pachelbel og Schumann sagde deres mening, mens improvisationer af organisten og stykker fra musikgeneratorer også berigede programmet. De besøgende gik på en akustisk søgen efter spor, fordi stykkerne ikke blev spillet i den givne rækkefølge, hvilket gjorde lytning til en særlig oplevelse.

Dr. Frank Vogelsang, lederen af ​​det evangeliske akademi i Rhinlandet, ledsagede aftenen med tre tematiske impulser, hvor han beskæftigede sig med dimensionen kunstig intelligens. Han talte om den nye computerapplikation "Jupiter" i Jülich og understregede de tre afgørende komponenter for udviklingen af ​​store sprogsystemer: kraftfulde computere, store mængder data og neurale netværk. Han udtrykte skepsis over for, hvorvidt AI er i stand til at erstatte mennesker i musik, givet kulturel frygt for en "fjendtlig magtovertagelse."

Et kig på AI i musik

Den første del af koncerten, med titlen "AI vs. AI", indeholdt værker af AIVA, en AI-styret musikkomponist. AIVA bruger sofistikerede deep learning-algoritmer til at analysere klassisk musik og komponere nye stykker. Vogelsang stillede spændende spørgsmål om AI's evne til at skabe musik, og om den musik overhovedet skulle betragtes som "rigtig". Historisk set har der været gentagne forsøg på at få maskiner til at lave musik, med Lorenz Christoph Mizler som et af de første eksempler. Vogelsang nævnte også, at musikstile er vidner til vores tid, og deres udtryksform går langt ud over AI's tekniske muligheder.

Interessant nok indeholdt anden del af koncerten et AI-system fra Google Magenta Research Group, der blev trænet med 200 timers klavermusik. Denne diskussion handlede om spørgsmålet om, hvorvidt AI-genereret musik overhovedet kunne egne sig til gudstjenester. En anden udfordring er, at AI ikke har transcendens, hvilket kan begrænse den i kirkelig sammenhæng. Den endelige beslutning om, hvorvidt og hvordan AI kan bruges i gudstjenester, ligger hos menighederne.

Muligheder og udfordringer ved AI-sammensætning

Aftenen i Reformationskirken fastlagde ikke klare holdninger til fremtiden for AI i kirkemusikken, men opfordrede derimod de fremmødte til at reflektere. I sidste ende viser dette også, at musikverdenen bliver rystet i sit fundament af kunstig intelligens. AI har gjort enorme fremskridt i de seneste år og skal revolutionere musikkompositionen. Ikke alene kan hun analysere komplekse musikalske strukturer og skabe sine egne kompositioner, men hun kan endda reagere på liveoptrædener, hvilket giver både udfordringer og muligheder.

De etiske og kunstneriske problemer forbundet med brugen af ​​kunstig intelligens i musik kan ikke ignoreres. Mens kritikere frygter, at menneskelige komponister og musikere kan blive fortrængt af teknologi, ser fortalere AI som en mulighed for at udvide den kreative proces og udvikle nye musikalske ideer.

Sammenfattende kan man sige, at de besøgende til koncerten i Köln gik hjem med følelsen af, at musikken og alt, hvad den rører ved, er lige så svær at fatte som begrebet Gud selv. Et spændende emne, der nok ikke lader nogen være ligeglade i fremtiden, og som bestemt kunne give en masse samtale i kirkemusikken.