Suche
Mein Konto
Hver tredje euro fra kommunerne går til social- og ungdomsvelfærd!
Köln investerer i stigende grad i sociale udgifter. Undersøgelsen viser, hvordan kommuner mestrer budgetændringer og adresserer udfordringer.
Hver tredje euro fra kommunerne går til social- og ungdomsvelfærd!
De nuværende tal taler for sig selv: byer og kommuner i Tyskland investerer over en tredjedel af deres budgetter i sociale spørgsmål og ungdomsudvikling. Denne udvikling er især imponerende i en undersøgelse foretaget af det tyske økonomiske institut (IW Cologne), som viser, at udgifterne på dette område er steget med enorme 50 % siden 1992. Særligt bemærkelsesværdig er stigningen i socialhjælp og børnepasning, som ikke længere kun er mindre aspekter af kommunale budgetter, men derimod repræsenterer centrale opgaver. Radio Köln fortæller, at dette ikke kun er en udfordring, men også en nødvendighed for nutidens kommuner.
Sammensætningen af de kommunale udgifter har ændret sig markant i løbet af de sidste 30 år. Mens andre områder, såsom vejbyggeri eller spildevands- og affaldsbortskaffelse, er faldende, er de sociale udgifter blevet vigtigere. Disse ændringer er ofte resultatet af politiske beslutninger på stats- og føderalt niveau. En stor del af de kommunale udgifter er bestemt af lovbestemmelser som SGB II (grundsikring), SGB VIII (børne- og ungdomsværn) og SGB XII (social bistand), som har direkte indflydelse på kommunernes økonomiske situation. Disse love danner grundlag for de kommunale sociale udgifter, som omfatter forskellige facetter som kontanthjælp, infrastruktur og serviceydelser og nu har en fast plads i budgettet.
Et kig på de økonomiske udfordringer
Det er ingen overraskelse, at høje sociale udgifter fører til skattemæssige problemer i mange byer og kommuner. Denne udfordring er især udtalt i økonomisk svagere kommuner. Ifølge en omfattende analyse stiger bruttoudgifterne til unge og sociale anliggender kontinuerligt på landsplan, og resultaterne fra Federal Agency for Civic Education viser også en dramatisk stigning i socialsikringsudgifterne. I 2017 udgjorde disse omkring 788 milliarder euro, hvilket udgjorde 57,2 % af de offentlige budgetudgifter. bpb understreger, at især social sikring, som kostede 621 milliarder euro, spiller en central rolle i denne struktur.
Denne udvikling kan få vidtrækkende konsekvenser for kommunens økonomi. Den nuværende diskurs om, at den føderale regering letter byrden for kommunerne, anses derfor af mange for at være påtrængende nødvendig. Mens kravet om økonomisk kompensation mellem de føderale og lokale myndigheder er delt på tværs af partier, forbliver det specifikke behov for handling ofte i baggrunden. Hidtil er der ingen ensartet tilgang til at give kommunerne de økonomiske ressourcer, de har brug for til at dække deres sociale byrder. Et kig på de regionale forskelle viser, at i for eksempel Nordrhein-Westfalen og Hessen dækker kommunerne den største andel af de sociale udgifter med 85 %, mens Thüringen har den laveste andel med 38 %. Wikipedia gør disse forskelle tydelige.
Sammenfattende er de kommunale sociale udgifter ikke kun et spørgsmål om budget, men også en redegørelse for de sociale prioriteringer og udfordringer, som byer og samfund står over for. Undersøgelserne viser, at disse investeringer har stor social relevans og illustrerer samtidig behovet for at finde nødvendige aflastninger for kommunerne. Et stærkt tegn i tider, hvor social integration og børnepasning er vigtigere end nogensinde.