Køln ​​i nød: Mauritius Kirke bliver et narkohelvede – borgere slår alarm!

Køln ​​i nød: Mauritius Kirke bliver et narkohelvede – borgere slår alarm!

I Köln er borgernes bekymringer store, især når det kommer til den hurtige forringelse af den offentlige orden og sikkerhed. En undersøgelse foretaget af "Kölner Stadt-Anzeiger" afslørede, at mange indbyggere i Köln er utilfredse med borgmester Henriette Rekers arbejde. Læser Peter H. beskriver særligt levende de uheldige forhold omkring Mauritius-kirken ved Neumarkt. Sognet der kæmper ikke kun med forringelsen af ​​bygningen, men også med et markant øget stofbrug og det tilhørende affald, afføring og stofrester, der dagligt forurener det omkringliggende område. »Det kan ordenskontoret ikke bare ignorere,« siger Peter H. og kritiserer myndighedernes manglende indgriben. Problemerne ser dog ikke ud til at være isolerede, men derimod en del af et større problem, der berører hele byen.

Hvad er årsagerne til dette presserende problem? Borgmesteren taler selv om en "tiltagende omsorgssvigt" i byen og klager i et interview over de udfordringer, som især ledige stillinger i ordenskontoret medfører. På trods af positive aspekter, såsom digitalisering og den vellykkede håndtering af Corona-krisen, erkender Reker, at den offentlige sikkerhed er i fare. Der er også politiske diskussioner om den rigtige strategi for håndtering af hjemløse og stofmisbrugere. Mens nogle byer forsøger at drive denne gruppe ud af byens centrum, tager Köln en anden tilgang, som ikke er uden kontroverser.

Opfordringen til forandring

Henriette Reker stiller ikke længere op ved det kommende valg. Efter ti år i embedet gør hun det klart, at jagten på en passende efterfølger stadig er i gang. Samlet set finder valget sted den 14. september. Reker, der blev alvorligt såret i et højreekstremistisk angreb under den første valgkamp i 2015, peger på mangfoldigheden i Köln, som er præget af 180 nationer og 130 trossamfund. Hendes medpolitikere, herunder CDU-rådsgruppen, støtter hendes appel om en mere afgørende kamp mod byens narkoscener.

Men det er ikke kun hendes kritikere, der siger deres mening. Berivan Aymaz fra De Grønne erkender også et problem, men går ind for sociale tiltag for at løse udfordringerne. Efter deres mening er der behov for mere engagement i stedet for at klage over begrænsede handlemuligheder. Reker sagde selv, at hun ofte bliver konfronteret med ansvar for mangler, som hun ikke er ansvarlig for. I en by præget af resignation og frustration rejser spørgsmålet sig, om de politiske forslag er nok til at sætte en stopper for miseren.

En opfordring til handling

Efterhånden som diskussionen om narkotikascener og offentlig sikkerhed fortsætter med at ulme i Köln, bliver behovet for at gribe ind på stedet mere og mere påtrængende. "Det er på tide at finde modet og handle," understreger Peter H. i sin opfordring til borgerne om at anmelde uretfærdigheder i Köln. Er det måske på tide, at ikke kun politikere, men også befolkningen i Köln selv stiller op og kampagner sammen for en bedre by?

Resultaterne af denne dynamik af bekymringer, politisk pres og borgerinddragelse vil være afgørende i de kommende måneder. De næste trin skal nøje overvejes og implementeres omgående for at befri Køln fra narkohelvede.