Returnering af værnepligten? NRW opgraderer og moderniserer barakker!

Returnering af værnepligten? NRW opgraderer og moderniserer barakker!

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa har ændret sig markant de seneste år, og diskussionen om en eventuel tilbagevenden til værnepligten i Tyskland tager fart. Siden den obligatoriske militærtjeneste blev suspenderet i 2011, er Bundeswehr blevet kraftigt svækket, hvilket nu er ved at blive synligt: ​​Ifølge de aktuelle rapporter vil der i 2025 mangle omkring 20.000 soldater, mens de væbnede styrker kun kan acceptere 5.000 militærtjenestemedlemmer om året. For at imødekomme dette behov overvejer den føderale forsvarsminister Boris Pistorius (SPD) seriøst at genaktivere den obligatoriske militærtjeneste. Dette ses af Bundeswehr og den føderale efterretningstjeneste som et svar på truslen fra Rusland, der risikerer at føre en konventionel krig mod NATO-lande i den nærmeste fremtid. Rygter om tilbagevenden til værnepligten er i luften, og der er heftig debat om, hvordan fremtidens militære strukturer kan se ud, og om kvinder også skal indgå i værnepligten.

I Nordrhein-Westfalen (NRW) er der allerede flere kaserner til rådighed til at rumme nye rekrutter. Det omfatter blandt andet den anerkendte luftvåbenkaserne i Köln, som er en del af en større plan om at modernisere og om nødvendigt ombygge Bundeswehr. Andre steder skal gamle kaserner genaktiveres eller endda genopbygges, hvilket er afgørende for fremtiden for Tysklands forsvarskapacitet. Samlet investerer NRW flere penge i Bundeswehr, og byggevolumen er på det seneste steget med næsten 40 millioner euro til i alt 222 millioner euro. Der investeres også i infrastruktur som i Glückauf-kasernen i Unna, hvor der bygges over 600 moderne opholdsrum til soldater.

Værnepligtens virkelighed og udfordringerne

Trods diskussionen om at genindføre værnepligten er der stadig problemer på mange områder. Ud over behovet for at genoprette personale og strukturer til implementering, påpeger eksperter som den nye værnemagtskommissær Henning Otte (CDU), at Bundeswehr nu ikke er rustet til den obligatoriske militærtjeneste. Militære afløserkontorer blev nedlagt og mange kaserner solgt, hvilket kunne gøre det vanskeligt at gennemføre en samlet tilbagevenden til værnepligten. Selv værnepligten kunne kun bringes tilbage i fredstid med et simpelt flertal i parlamentet. En model svarende til de svenske mønsterkoncepter kunne være en mulighed. I Sverige skal mænd tilmelde sig og en del af årgangen inviteres så til mønstringen, selvom kvinder også kan deltage frivilligt.

Desuden diskuteres et koncept, hvor ansøgere til værnepligt bliver bedre betalt. Fremtidige soldater i "New Military Service" får status som "Temporary Soldier" (SaZ), hvilket giver dem attraktive økonomiske forhold. Disse foranstaltninger er beregnet til at hjælpe med at lukke personellehuller i Bundeswehr for at opfylde NATO-målene.

Internationale sammenligninger

Parallelt med udviklingen i Tyskland viser andre lande, at værnepligten stadig kan spille en vigtig rolle i den militære strategi. For eksempel, mens Frankrig og Storbritannien for længst har afskaffet værnepligten og er afhængige af professionelle hære, genopruster Polen betydeligt, mens værnepligten afskaffes. Litauen og Letland har endda genindført disse. I Finland er værnepligten dog en del af den militære kultur, hvor mænd er forpligtet, mens kvinder kan deltage frivilligt. Sådanne internationale eksempler gør det klart, at diskussionen om værnepligt er på dagsordenen i mange europæiske lande og kan bringe bevægelse til de fastlåste strukturer.

Spørgsmålet er stadig, om og hvornår Tyskland vil tage de nødvendige skridt til at genindføre den obligatoriske værnepligt. Den sikkerhedspolitiske situation tvinger dette spørgsmål til at blive taget op, mens unge i Bundeswehr og samfundet venter på at se, hvordan deres fremtid vil blive formet.