Keupstrasse: Mindehøjtidelighed for NSU-ofre uden mindesmærke - politikerne har pligt!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Mülheim fejrer 21-årsdagen for det racistiske NSU-angreb på Keupstrasse med løbende opfordringer til et mindesmærke.

Mülheim gedenkt den 21. Jahrestag des rassistisch motivierten NSU-Anschlags in der Keupstraße mit anhaltenden Forderungen nach einem Mahnmal.
Mülheim fejrer 21-årsdagen for det racistiske NSU-angreb på Keupstrasse med løbende opfordringer til et mindesmærke.

Keupstrasse: Mindehøjtidelighed for NSU-ofre uden mindesmærke - politikerne har pligt!

Den 10. juni 2025, en dag efter 21-årsdagen for det ødelæggende sømbombeangreb på Kölns Keupstrasse, samledes over 250 mennesker for at mindes ofrene. Angrebet, der blev udført den 9. juni 2004 og sårede 22 mennesker, heraf fire alvorligt, tilskrives den højreorienterede terrorgruppe National Socialist Underground (NSU). Ved mindearrangementet lagde Kölns borgmester Henriette Reker og den tyrkiske generalkonsul Hüseyin Kantem kranse på gerningsstedet. Dette viser, hvor dybt smerten over denne begivenhed stadig er forankret i det samfund, hvor mange mennesker med tyrkisk migrantbaggrund bor og arbejder.

Hvordan ksta.de rapporter, er de overlevende og pårørende til ofrene gentagne gange nødt til at håndtere de traumatiske minder om angrebet, som fandt sted på Keupstrasse, et centrum for tyrkisk forretningsliv. Mohammet Ayazgün, en overlevende, talte til de tilstedeværende under ceremonien og talte på vegne af de berørte. Hans budskab var klart: "Vi er ikke stille."

At huske fortiden

Angrebet blev udført med en fjerndetoneret sømbombe bestående af en butangasflaske, 5,5 kg sortkrudt og 800 tømrer-søm. Denne bombe på 18 kg forårsagede ikke kun fysisk, men også enorm psykologisk skade. Frisørsalonen Kuaför Özcan og adskillige butikker og parkerede biler blev betydeligt beskadiget. Hændelsen betragtes af mange som et "andet angreb", fordi politiet i første omgang selv havde mistanke om ofrene i stedet for at genkende den racistiske baggrund. Det var først i 2011, at det højreekstremistiske ophav til angrebet blev klart gennem en NSU-bekendelsesvideo.

Et emne, der prægede diskussionerne ved mindearrangementet, var den længe omtalte opførelse af et mindesmærke på Keupstrasse. Det har interesseorganisationen (IG) Keupstrasse kæmpet for i over et årti. Et design til mindesmærket blev valgt i 2016, men på trods af en grund, der har eksisteret siden 2021, er det endnu ikke gennemført. Formanden for IG, Bünyamin Köksoy, opfordrede til, at der endelig blev skabt et mindested for de berørte. Borgmester Reker udtrykte ønske om, at mindesmærket snart ville blive realiseret og understregede, at ejendommen var privatejet, og at nedrivningen af ​​den eksisterende bygning skulle begynde i år.

Sårene er dybe

Diskussionen om et mindesmærke afspejler, hvor vigtigt det er endelig at give ofrene og deres familier den anerkendelse og plads, de fortjener. Generalkonsul Hüseyin Kantem påpegede, at Keupstrasse nu er blevet et symbol på modstand. Han roste samfundets vedholdenhed i at arbejde hen imod en positiv fremtid på trods af de traumatiske oplevelser.

På trods af de fremskridt, der er gjort i håndteringen af ​​NSU-komplekset, er spørgsmålet om viden og respekt for ofrene og deres familier fortsat afgørende. Sømbombeangrebet på Keupstrasse er en påmindelse om de farer, som fordomme og racisme kan medføre. At huske ofrene og de overlevende er et nødvendigt skridt mod et respektfuldt og retfærdigt samfund.