Action Day State Parliament sætter en skole: Unge oplever demokratiet tæt på

Action Day State Parliament sætter en skole: Unge oplever demokratiet tæt på

I dag, den 11. juni 2025, er "Statsparlamentet sætter en skole"-aktionsdag på dagsordenen i delstatsparlamentet i Nordrhein-Westfalen. Dette store projekt har kørt siden 2018 og har til formål at få unge mennesker til at begejstres over politiske spørgsmål og lære dem vigtigheden af ​​demokrati. I de senere år har mere end 17.000 elever deltaget i interaktive skolebesøg, hvilket giver dem et autentisk indblik i, hvordan Folketinget fungerer. Idéen bag aktionsdagene blev ført ud i livet af André Kuper, formand for delstatsparlamentet.

I år er 13 skoler fra forskellige byer inviteret, herunder overraskende talenter som Köln-Holweide-højskolen, Erich-Kästner-Gymnasium og Hölderlin-Gymnasium fra Köln-Mülheim. Disse skoler er i intensiv kontakt med de andre uddannelsesinstitutioner i Nordrhein-Westfalen for i fællesskab at fremme ideen om demokrati.

Indsigt i parlamentarisk arbejde

Under aktionsdagene kan eleverne bruge delstatsparlamentets talerstol til at opleve følelsen af ​​en rigtig debat. I år overtager omkring 800 unge Düsseldorfs delstatsparlament i to dage og simulerer et plenarmøde. Under denne simulation var den kontroversielle diskussion om obligatoriske kostumer i skolerne under karneval på dagsordenen. 9. klasse Ben Scheffzick fra Leichlingen, der påtager sig rollen som delstatsparlamentsformand, talte imod en sådan pligt.

Ved sådan en lejlighed understregede statsparlamentets næstformand Rainer Schmeltzer, hvor vigtigt det er at gøre unge mennesker opmærksomme på politiske spørgsmål. "Politik er ikke kun noget for voksne," forklarede han og påpegede, at sådanne handlinger også burde bringe unge, som tidligere har vist ringe interesse, tættere på emnet. Eleverne viser i stigende grad, hvor meget engagement de har - Fay Koeman fra Düsseldorf er et godt eksempel på, hvordan man kan få ny interesse for politiske spørgsmål gennem information og diskussioner.

Politisk uddannelse som en hjørnesten i demokratiet

De aktuelle diskussioner omkring politisk uddannelse understreger behovet for at tydeliggøre demokratiske værdier og reducere ekstremisme. I denne sammenhæng er "Statens parlament sætter en skole"-aktionsdag et vigtigt skridt. Bechersbach-konsensus fra 1976, der skulle skabe grundlaget for politisk dannelse, bliver gentagne gange sat spørgsmålstegn ved som et centralt punkt. Kritikere kræver, at politisk uddannelse ikke kun skal fungere som en forebyggende foranstaltning, men også skal sigte mod at fremme modenhed og sociale forandringer. Styrkelse af politisk dannelse spiller en afgørende rolle, fordi den former borgere, der aktivt deltager i det demokratiske fællesskab.

Sammenfattende kan man sige, at "Statens parlament sætter en skole"-initiativet ikke kun sigter på de unges politiske interesser, men også lægger grundlaget for en levende demokratisk kultur. Uanset om det er i klassen eller under sådanne aktiviteter - de, der ved, hvad der får delstatsparlamentet til at krydse, er bedre forberedt til at påtage sig ansvar i fremtiden. Udfordringen er fortsat stor, men begivenheder som denne viser, at der er mange unge, der har et godt greb om politik.

For mere information om aktionsdagene og målene for politisk uddannelse i et demokrati, besøg Statens parlaments hjemmeside, Tagesschau og bpb.de.