Merz: Kast social frygt over bord – En ny kurs for Tyskland!

Merz: Kast social frygt over bord – En ny kurs for Tyskland!

I en livlig tale til Mittelstands-Union (MIT) i Köln kommenterede kansler og CDU-formand Friedrich Merz den aktuelle politiske situation og de nødvendige reformer i velfærdsstaten. Merz opfordrede medlemmerne af Unionen til at vise mindre "armoyancy" og understregede, at glasset var halvt fyldt frem for halvt tomt. Selvom nogle partimedlemmer fremlægger dette optimistiske synspunkt, er der bestemt bekymringer inden for MIT, især med hensyn til de langsomme fremskridt i velfærdsstatsreformer såsom borgernes fordel. På trods af klapsalver for Merz' tale blev det bemærket, at nogle medlemmer forventede mere klarhed og hurtigere handling end Bild.de rapporterer.

I sin tale kom Merz også ind på velfærdsstatens økonomiske udfordringer. Han forklarede, at den 1 billion euro i gæld, som ville blive brugt til forsvars- og infrastrukturmodernisering, var nødvendig. Han forsvarede opstillingen af ​​prioriteter ved at påpege behovet for at kompensere for mistede investeringer i løbet af de næste 15 år, især i jernbanesektoren. Hvor står vi egentlig i debatten om den tyske velfærdsstats økonomiske levedygtighed? Næsten som om han rejste spørgsmålet, stillede Merz udfordringen: "Ville situationen med AfD være bedre?" Denne kritiske refleksion var dog ikke det eneste emne i hans tale.

Behov for reform af borgernes penge

Intern kritik af Merz' udtalelser om velfærdsstatens økonomiske levedygtighed vokser. Dennis Radtke, formanden for Kristelig Demokratisk Arbejderforening (CDA), beskrev kanslerens ord som "alarmisme". Han understregede, at velfærdsstatens andel af bruttonationalproduktet har været stabil i årtier og advarede om, at frygt for reformer kunne afholde folk fra at forbedre deres livskvalitet. Dette afspejler det øjeblik, hvor Unionen ikke kun bekymrer sig om reformer, men også om folkene bag dem.");

Som led i det planlagte "reformernes efterår" skal borgernes penge reformeres med det formål at spare omkring fem milliarder euro. Kancelliminister Thorsten Frei understreger, at det er hensigten at få flere borgerydelsesmodtagere i arbejde. Besparelser bør realiseres gennem udgiftsgrænser og klare præstationsincitamenter. Spørgsmålet er stadig, hvordan kvaliteten af ​​støtten til de berørte kan opretholdes, for Tagesschau.de rapporterer, at boligudgifterne til borgernes ydelsesmodtagere var over elleve milliarder euro sidste år.

Der er yderligere grundlæggende reformer i det tyske sundhedssystem, mens CSU's regionale gruppeleder Alexander Hoffmann efterlyser højere forhindringer for migration til det sociale system. Samtidig insisterer den føderale arbejdsminister Bärbel Bas på, at der skal sættes strengere ind over for velfærdssvig blandt migranter. Disse diskussioner kommer på et tidspunkt, hvor Tyskland vil bruge mere end 31 % af bruttonationalproduktet på sociale ydelser i 2024, og de fremhæver presset for at handle, som kommer før alt andet i lyset af stigende arbejdsløshed og en svækkelse af økonomien, som dokumenteret på Deutschlandfunk.de.

Kritik og støtte

Mens Merz' vurderinger og planer om at reformere borgernes gavn mødte blandede reaktioner, skal det bemærkes, at diskussioner om retningen af ​​velfærdsstatsreformer ikke kun foregår inden for Unionen. SPD understreger vigtigheden af ​​velfærdssamfundet og modsiger de krav om nedskæringer, der er steget de seneste uger. Samarbejdsaftalen lægger endda op til en omlægning af borgerens dagpengesystem, så fremtidige reformer tydeligere skal regulere modtagernes rettigheder og pligter, samtidig med at jobcentrene skal være godt rustet til at styrke formidlingen i arbejde.

Overordnet set er der en livlig debat om fremtiden for velfærdsstaten i Köln og uden for bygrænsen. De kommende måneder bliver afgørende for at overkomme de nævnte udfordringer og træffe de rigtige beslutninger – både for Unionens medlemmer og for de borgere, der er afhængige af sociale ydelser. I en tid præget af usikkerhed står spørgsmålet tilbage: Hvor finder vi balancen mellem nødvendige besparelser og samfundsansvar?