Köln-forskere opdager ny henfaldsvej for technetium-98

Köln-forskere opdager ny henfaldsvej for technetium-98

Der er skrevet et spændende kapitel i kernefysikkens verden. Forskere ved universitetet i Köln har påvist elektronindfangningshenfaldet af technetium-98. Denne isotop af det kemiske grundstof technetium (Tc) er ekstremt sjælden, hvilket gjorde detektion til en reel udfordring. Universitetet i Köln rapporterer om et omhyggeligt udført eksperiment, der nu giver ny indsigt i dette forfald.

Elektronindfangningshenfald er en proces, hvor kernen fanger en elektron og omdanner en proton til en neutron. Dette får elementet til at ændre sig. Teoretiske overvejelser om dette henfald af technetium-98 går tilbage til 1990'erne, men holdet var endelig i stand til at præsentere konkrete resultater. Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet "Physical Review" under titlen "Electron-capture decay of 98Tc".

Udfordringen med bevis

Technetium-98 forekommer kun i ekstremt små mængder - en idé, der gentagne gange har stillet forskerne over for store udfordringer. For at opdage henfaldet brugte de omkring tre gram technetium-99, som indeholdt spor af technetium-98. Ved hjælp af en ekstremt præcis målemetode registrerede de omkring 40.000 elektronindfangningshenfald over 17 dage.

Takket være et specielt tilpasset blyskjold blev strålingsbaggrunden af ​​technetium-99 undertrykt, hvilket førte til de imponerende resultater. Resultaterne viser, at technetium-98 overvejende henfalder til ruthenium-98 og i omkring 0,3 procent af tilfældene til molybdæn-98.

Et kig på technetium

Teknetium er et kunstigt fremstillet metallisk grundstof med atomnummer 43 og tilhører gruppen af ​​overgangsmetaller i det periodiske system. Den blev først opdaget i 1937 af Carlo Perrier og Emilio Segrè og er kendt for sine radioaktive egenskaber. De mest fremtrædende isotoper er technetium-99, der bruges i nuklearmedicin til diagnostiske tests, og det langlivede technetium-97, som har en halveringstid på 4,21 millioner år. Interessant nok er technetium ekstremt sjældent i naturen og forekommer primært som et fissionsprodukt i atomreaktorer.

Hvordan ud Wikipedia Som det ses, findes technetium ikke i nævneværdige mængder i jordskorpen, men kan påvises i ekstremt lave koncentrationer som et produkt af den spontane spaltning af uran og thorium. Det er også blevet opdaget i røde kæmpestjerner, hvilket giver ekstra vægt til dens betydning i astrofysisk forskning.

Også Britannica fremhæver, at technetium forekommer i forskellige kemiske forbindelser og virker i mange oxidationstilstande. Fra +7 til +6 til +4 har elementet mange facetter, der gør det til et spændende forskningsemne.

De nye fund om henfaldet af technetium-98 udvider ikke blot forståelsen af ​​henfaldsprocesserne, men bringer også et frisk pust til nuklidkortet, hvor det nye symbol for den bekræftede henfaldsvej er indtastet. Fremtidig forskning bør undersøge lignende henfaldsprocesser i tilstødende nuklider og måske afsløre yderligere hemmeligheder om dette fascinerende element.