Suche
Mein Konto
Moskebyggeri i Hannover: Kontroversielle Ditib-planer vækker opsigt!
Hannover planlægger at bygge en Ditib-moske, der vil undgå politisk indflydelse. Borgmesteren udtrykker bekymring.
Moskebyggeri i Hannover: Kontroversielle Ditib-planer vækker opsigt!
Der sker noget i Hannover: Planen for opførelsen af en ny moské af den tyrkisk-islamiske union under Institut for Religion - bedre kendt som Ditib - er ved at tage form. Merkez-samfundet har store ambitioner: Det planlægger en 25 meter høj moské i bymidten, der skal rumme 600 mænd og 300 kvinder, da den nuværende moské allerede er overfyldt. Byggeansøgningen kunne indsendes allerede næste år med færdiggørelse inden for de næste tre år. Et budget på 10 millioner euro er til rådighed for projektet, da NZZ rapporteret.
Men planerne er ikke uden udfordringer. Hanovers borgmester, Belit Onay, udtrykker sine bekymringer - især med hensyn til den tyrkiske stats formodede indflydelse på Ditib. Tidligere har der været gentagne spændinger fra hans side såvel som fra CDU's og FDP's rækker. Politikernes skeptiske holdning understreges af de omfattende forbindelser mellem Ditib og den tyrkiske religiøse autoritet Diyanet, som refererer direkte til præsident Erdoğan. Kritikere som Eren Güvercin advarer om, at Ditib kunne være mere end blot en religiøs organisation og endda dokumentere politiske begivenheder af tyrkiske politikere i Ditib-moskeerne. Det fører til en anspændt debat om den tyrkiske regerings indflydelse på lokalsamfundet.
En begivenhedsrig historie
Ditib fejrer i år 40 års jubilæum; foreningen blev grundlagt i Köln i 1984. Meget har ændret sig i løbet af denne tid, de tyrkiske immigranter, der kom til Tyskland i 1960'erne, organiserede sig i moskesamfund for at opfylde deres religiøse behov. Ditib er nu den største islamiske forening i Tyskland med over 900 tilknyttede moskeer og repræsenterer mere end 70 procent af de nulevende muslimer i landet BR rapporteret.
De udfordringer, som foreningen har overvundet de seneste år, er betydelige. Siden kupforsøget i Tyrkiet i 2016 er Ditib blevet mistænkt for at fungere i forlængelse af Erdogans regering. Aftalen om, at der fra 2023 skal sendes midler fra Tyrkiet og ikke sendes flere imamer fra Tyrkiet på sigt, viser det reformpres, Ditib er udsat for. Organisationen kunne i sidste ende udvikle sig til en moderne stemme i tysk islam, forudsat at dens strukturer også ændrer sig.
Faren for misforståelser
Ønsket om forandring støttes af mange i Ditib-samfundene, ud fra behovet for imamer, der er velbevandret i det tyske sprog og kultur. Der er mange frivillige på græsrodsniveau, som ikke ønsker at lade sig påvirke af politik og arbejder aktivt for at fremme en positiv opfattelse af islam i Tyskland. DITIB-formanden fra Marktredwitz er et eksempel på integration: Han taler perfekt tysk og bringer traditionelle frankiske skikke ind i moskearbejdet.
Åbningen af den nye moske i Hannover kan afhænge af Ditib-samfundets nye troværdighed, hvor politiske spændinger og foreningens baggrund stadig er under mistanke. Lokalsamfundet ser derfor sig selv i et spændingsområde mellem tradition og modernitet, mellem tyrkiske rødder og lokale behov.
De kommende måneder vil vise, om håbet om et uafhængigt og reformeret Ditib-samfund i Hannover kan blive til virkelighed, eller om gamle bånd til tyrkisk politik fortsat vil kaste en skygge over den nye moske. Stien virker udfordrende, men første etape til projektet er lagt.