Zelenskyj kræver drastisk prisnedsættelse for russisk olie – pres på Putin!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Ukraines præsident Zelenskyy opfordrer til at sænke prisloftet for russisk olie til $30 for at lægge pres på Rusland.

Ukrainischer Präsident Selenskyj fordert Senkung der Preisobergrenze für russisches Öl auf 30 Dollar, um Druck auf Russland auszuüben.
Ukraines præsident Zelenskyy opfordrer til at sænke prisloftet for russisk olie til $30 for at lægge pres på Rusland.

Zelenskyj kræver drastisk prisnedsættelse for russisk olie – pres på Putin!

Tirsdag aften rettede den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky en indtrængende appel til EU i en videobesked. Han opfordrer til, at prisloftet for russisk olie halveres fra $60 til $30 pr. tønde. Dette krav kommer som svar på EU-Kommissionens forslag om at sænke maksimumprisen til 45 dollars. Zelenskyj takker EU-Kommissionen for dens engagement i energi- og banksektoren i de foreslåede nye sanktioner mod Rusland, som forekommer nødvendige efter intensive luftangreb på ukrainske byer.

Zelenskyj ser halvering af prisloftet som et afgørende skridt for at lægge pres på Rusland og skabe fred i regionen. I sit budskab kritiserede han Vestens kompromiser over for Rusland, som efter hans mening kun førte til, at freden blev yderligere forsinket. Ifølge Zelensky er luftangrebene, som han beskriver som stadig mere aggressive, ikke et svar på ukrainske handlinger, men ser snarere ud til at demonstrere russisk militært pres.

Nye sanktioner i fokus

Den Europæiske Union er tilsyneladende klar til at træffe nye foranstaltninger mod Rusland. Som Spiegel rapporterer, har EU-Kommissionen allerede meddelt, at Ruslands specifikke energibanker har til hensigt at sanktionere og sanktionere deres energibank. sektorer. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har bragt en sænkning af maksimumprisen op, men en endelig beslutning skal stadig stemmes om af EU's medlemslande.

Samtidig bliver udfordringerne for europæisk energiforsyning stadig mere presserende. Omkring 41 % af naturgassen i EU kommer fra Rusland, hvilket gør den nedskæring i gasforsyningen, der er blevet pålagt siden starten af ​​krigen i Ukraine, til et ubehageligt problem. Lande som Polen og Holland modtager ikke længere gas fra Rusland, mens Tyskland er enormt påvirket af afbrydelsen af ​​Nordstream 1-linjerne ifølge estimater fra bpb.

Udsigterne for energiomstillingen

Debatten om afhængighed af russisk gas gør det klart, at der er forskellige interesser i EU. Mens Ungarn og Østrig er tøvende med fuldt ud at implementere sanktionerne mod Rusland, er lande som Tjekkiet i stigende grad afhængige af flydende naturgas (LNG) for at blive mere uafhængige af Rusland. Samtidig bygges LNG-terminaler i Tyskland til transport af gasimport. Denne udvikling finder sted på baggrund af et stigende kulforbrug i EU, mens udfasning af kul fortsat er et centralt mål.

Så man kan se, at geopolitiske spændinger og energistormen bliver et stadig vigtigere emne i EU. De kommende dage og uger vil vise, hvordan politiske og økonomiske beslutninger vil påvirke stabiliteten i Europa.