Mindesten i Göttingen: Minde om tvangsarbejdere under nazitiden

Mindesten i Göttingen: Minde om tvangsarbejdere under nazitiden

Som et vigtigt skridt for erindringsarbejdet annoncerede den føderale regeringskommissær for kultur og medier, Weimer, i dag støtte til 13 lokale projekter. Fællesprojektet "MemoRails: Stop! Nazihistorien huskes her" fokuserer også på Kölns Deutz-togstation. Dette program har til formål at holde mindet om tvangsarbejde under nazitiden i live og at henlede opmærksomheden på ofrenes individuelle skæbner dengang. Som Deutschlandfunk rapporterer, vil i alt en million euro fra den føderale regering og 100.000 euro fra EVZ Foundation strømme ind i dette projekt.

Landets togstationer tjente engang som centrale steder for nazistisk vold. Folk blev ofte sendt i tvangsarbejde her, selvom der i dag kun findes få spor af denne historie. Over 100 projektideer blev indsendt, primært til fremme af civilsamfundsinitiativer, der omhandler den mørke fortid. Bevidstheden om dette emne styrkes gennem de talrige uddannelses-, minde- og begivenhedsformater.

Indsigt i tvangsarbejde

Hvad betyder tvangsarbejde egentlig? Under Anden Verdenskrig manglede den tyske krigsøkonomi mange arbejdere, hvilket førte til masserekruttering af folk fra invaderede lande som Polen, Tjekkiet og Vesteuropa. Fra 1940 og frem var disse mænd og kvinder indkaldt til at holde tysk industri kørende. Ifølge bpb udgjorde udenlandske arbejdere mere end en fjerdedel af arbejdsstyrken i mange virksomheder, i nogle tilfælde endda op til 60 procent. I august 1944 arbejdede omkring seks millioner civile tvangsarbejdere i Tyskland, mange af dem kvinder.

Disse menneskers levevilkår var ofte katastrofale. Østlige arbejdere og polske tvangsarbejdere oplevede særlig hård diskrimination og blev udsat for vilkårlige handlinger fra Gestapo. Mens nogle faglærte arbejdere fra Vesteuropa havde relativt bedre forhold, led de fleste tvangsarbejdere af sult og dårlige boliger. Talrige mennesker forsøgte at undslippe udnyttende arbejde, men måtte forvente hårde straffe.

Erindringskultur og fremtidsperspektiver

Den stigende opmærksomhed på datidens begivenheder er ikke kun et tegn på respekt for ofrene, men også et vigtigt skridt i retning af at komme overens med historien. Med erstatningsdebatten, der først begyndte 65 år efter krigens afslutning, bliver de overlevendes stemmer hørt og æret. Fonden "Remembrance, Responsibility and Future" har udbetalt over 4,7 milliarder euro til 1,7 millioner overlevende, hvilket repræsenterer en for længst ventet anerkendelse.

Der er også digitale tiltag, såsom interviewarkivet "Tvangsarbejde 1939-1945", som er skabt i samarbejde med Fonden "Erindring, Ansvar og Fremtid" samt Det Frie Universitet i Berlin og det tyske historiske museum. Dette arkiv har til formål at bevare og gøre minderne tilgængelige for over 20 millioner mennesker, der blev udsat for tvangsarbejde for Nazityskland, som Zwangsarbeit-Archiv rapporterer.

De projekter, der nu implementeres i Köln og andre byer, er et skridt i den rigtige retning. De ønsker ikke kun at mindes, men også muliggøre læring, så fortiden ikke bliver glemt. Gennem disse tiltag kan vi som samfund sikre, at fortidens stemmer informerer vores nutid og fremtid.