Memorial Stone i Göttingen: Hukommelse af tvangsarbejdere i nazistiden

Memorial Stone i Göttingen: Hukommelse af tvangsarbejdere i nazistiden

Köln-Deutz, Deutschland - I et betydeligt trin for hukommelsesarbejde annoncerede den føderale regeringskommissær for kultur og medier, Weimer, støtten til 13 lokale projekter i dag. Under det fælles projekt "Memorails: Stop! Her bliver mindet om nazi -historien", er fokus også på Deutz Köln togstationen. Formålet med dette program er at holde mindet om tvangsarbejde i live i den nazistiske æra og at henlede opmærksomheden på de enkelte skæbner fra datidens ofre. Som rapporteret [Deutschlandfunk] (https://www.deutschlandfunk.de/foerderung-fuer-history projekt-an-bahnhoefen-100.html), i alt en million euro fra den føderale regering og 100.000 euro fra stiftelsen EVZ.

Landets togstationer fungerede engang som en central placering af national socialistisk vold. Folk blev ofte sendt til tvangsarbejde her, mens kun et par spor af denne historie i dag kan findes. Over 100 projektideer blev indsendt, hvilket primært fremmer civilsamfundsinitiativer, der beskæftiger sig med den mørke fortid. Bevidsthed om dette emne styrkes af de mange uddannelses-, mindesmærker og begivenhedsformater.

indsigt i tvangsarbejdet

Hvad betyder tvangsarbejde faktisk? Under den anden verdenskrig manglede den tyske krigsøkonomi mange arbejdstagere, hvilket førte til massekruttering af mennesker fra angrebede lande som Polen, Den Tjekkiske Republik og Vesteuropa. Fra 1940 var disse mænd og kvinder obligatoriske for at holde den tyske industri i gang. I henhold til [bpb] (https://www.bpb.de/themen/nationaloism- anden-weltkrieg/ns-zwangsarbeit/222627/ueberblick-die-nationalist-zwangsbeit/) leverede de udenlandske arbejdere mere end en fjerdedel af arbejdsstyrken i mange virksomheder i nogle sager selv op til 60 procent. I august 1944 arbejdede omkring seks millioner civile tvangsarbejdere i Tyskland, inklusive mange kvinder.

Disse menneskers levevilkår var ofte katastrofale. Østlige arbejdere og polske tvangsarbejdere oplevede særlig hård forskelsbehandling og varer af vilkårlige handlinger fra Gestapo. Mens nogle specialister fra Vesteuropa havde relativt bedre forhold, led de fleste tvangsarbejdere af sult og dårlig indkvartering. Talrige mennesker forsøgte at undslippe det udnyttende arbejde, men måtte stole på hårde straffe.

hukommelseskultur og fremtidsudsigter

Den stigende opmærksomhed på den tids begivenheder er ikke kun et tegn på respekt for ofrene, men også et vigtigt skridt i retning af at håndtere historien. De overlevendes stemmer høres og anerkendes med kompensationsdebatten, der først stod op 65 år efter krigens afslutning. "Hukommelse, ansvar og fremtid" betalte over 4,7 milliarder euro til 1,7 millioner overlevende, hvilket er længe forfalden anerkendelse.

Der er også digitale initiativer, såsom Interview Archive "Tvangsarbejde 1939-1945", som blev skabt i samarbejde med "hukommelse, ansvar og fremtidig" stiftelse samt Free University of Berlin og det tyske historiske museum. Dette arkiv sigter mod at bevare og gøre minderne fra over 20 millioner mennesker, der måtte udføre tvangsarbejde for det nationale socialistiske Tyskland, som [https://www.zwangsbeit-archiv.de/impressum/index.html) rapporterer.

De projekter, der nu implementeres i Köln og andre byer, er et skridt i den rigtige retning. Du ønsker ikke kun at mindes, men også muliggøre læring, så fortiden ikke glemmes. Gennem disse initiativer kan vi som samfund sikre, at fortidens stemmer flyder ind i vores nuværende og fremtid.