Sult i Kölns zoologiske have: Madudgifterne skyder i vejret!

Sult i Kölns zoologiske have: Madudgifterne skyder i vejret!

De sidste par år har været for ham Köln Zoo en udfordrende rejse gennem op- og nedture inden for dyrehold og økonomi. Født fra en idé i 1858 og åbnede den 22. juli 1860, har den zoologiske have - der dækker 20 hektar - udviklet sig fra et sted for velhavende besøgende til et moderne fredningscenter.

Dyrehold og økonomisk pres er i øjeblikket i søgelyset. Som Kölns bytidende rapporteret, at foderomkostningerne er steget astronomisk: fra 83.000 Reichsmark før Første Verdenskrig til utrolige 3.797.128.009.412.000 Reichsmark om året. Denne massive devaluering af penge har direkte konsekvenser, og der bliver endda bedt om donationer for at forhindre zoo-dyrene i at sulte ihjel.

Krigsårene og deres konsekvenser

På grund af Første Verdenskrig skrumpede zoologisk haves dyrebestand til kun en fjerdedel af førkrigsniveauet. Manglen på hø, korn og frø førte til alvorlig underernæring og sult hos mange dyr. Den sidste chimpanse og den sidste søløve er tragiske eksempler på dette. Selvom der var lyspunkter med 208 dyrefødsler i krigens sidste år, mest marsvin og hvide mus, var det økonomiske pres fortsat højt selv efter krigen.

Den økonomiske krise efter krigen havde ikke kun indflydelse på foderpriserne, men medførte også stigende udgifter til husdyrhold og personale. Denne situation førte endda til, at andre zoologiske haver, såsom den i Berlin, måtte lukke midlertidigt. Zoodirektøren Ludwig Wunderlich reagerede på krisen ved at skaffe dyr fra den lukkede Breslau Zoo og gradvist genopbygge befolkningen i Köln. I 1924 var dyrebestanden stabiliseret. Efter 40 års tjeneste gik Wunderlich på pension i 1928, og Friedrich Hülsecorne overtog ledelsen af ​​den zoologiske have.

En zoologisk have i forandring

Med den nye ledelse kom friske ideer: Fokus var på visionen om at gøre zoologisk have mere populær og forbedre dyrehold. Planlagte ændringer omfattede sammenlægning af flyvebure og større porte for at tillade mere bevægelsesfrihed for dyr. Derudover skal besøgende have mulighed for at nyde endnu mere varierede oplevelser med et dedikeret område til sport og ponyridning.

Denne ændring er en del af zoologisk haves lange historie. Der er en række historiske bygninger, heriblandt elefanthuset, der åbnede i 1874, og giraf- og antilopehuset, lavet i maurisk arkitektonisk stil, som åbnede dørene i 1863. Især i de sidste par årtier har zoologisk have iværksat adskillige moderne projekter, som f.eks. som blev indviet i 2004.

Aktuelle udfordringer og succeser

I de senere år har zoologisk have også stået over for udfordringer, såsom en brand i regnskovshuset i 2022 og lukning på grund af fugleinfluenza i februar 2024. Ikke desto mindre har zoologisk have opnået betydelig succes, især med at opdrætte elefanter og andre dyrearter.

I dag tiltrækker Köln Zoo, under ledelse af Theo Pagel og Christopher Landsberg, mere end en million besøgende hvert år. Forpligtelsen til bevaring er fortsat stærk, med projekter, der strækker sig langt ud over byens grænser, såsom i Zambia, Peru og Vietnam.

Uanset om det er på trods af de nuværende udfordringer eller i lyset af dens imponerende historie: Kölns zoologiske have er et sted for forandring, der altid stræber efter at finde balancen mellem pleje af sine dyr og den økonomiske virkelighed.