Suche
Mein Konto
Köln på narkoberedskab: Eksmisbruger efterlyser mere hjælp til crack-brugere!
Den tidligere misbruger Markus minder om den voksende crack-scene i Köln og efterlyser bedre forbrugsrum på Neumarkt.
Köln på narkoberedskab: Eksmisbruger efterlyser mere hjælp til crack-brugere!
Narkotikaproblemet bliver stadig mere presserende i Kölns bymidte. Markus, en 40-årig tidligere hjemløs mand, er foruroliget over det stigende antal crack-brugere. Han kom selv til Köln for ti år siden, da han kæmpede med stofmisbrug og hjemløshed. I dag, efter at han i flere år har tilbudt alternative byture for Oase-foreningen set fra en alumne-perspektiv, vil han gerne gøre opmærksom på de udfordringer, der berører mange mennesker i byen.
Markus lancerede for nylig et projekt med Instagram-kanalen "koeln.trash", som dokumenterer forsømmelsen i Köln og har over 13.000 følgere. Sammen vil de tage fat på de uheldige forhold i midtbyen. »Folk bruger stoffer åbenlyst i byen, og det efterlader mørke spor,« beskriver han levende. Han opfordrer byforvaltningen til at skabe flere alternative muligheder for forbrugerne og foreslår udvikling af et større forbrugsrumskoncept.
Köln sammenlignet med andre byer
Den måde, hvorpå narkotika håndteres i Köln, ser ud til at have et stort behov for forbedring sammenlignet med andre byer. På trods af sine 25,6 fuldtidsstillinger har medicinforbrugslokalet på Neumarkt i øjeblikket 4,1 ledige stillinger. Sammenligner man dette med tilbuddene i andre byer, klarer Köln sig dårligt: Mens Düsseldorf har 90 pladser, Dortmund kun har 20 pladser til rådighed, og Essen kun har 15. Ifølge Markus og andre berørte personer kan det skyldes, at Köln besluttede at oprette yderligere forbrugslokaler i Kalk og Mülheim i 2017, men ikke alle er implementeret endnu.
De Grønne fra Köln har nu udtalt sig for en ny institution til støtte for crack-brugere. Ralf Unna, formanden for sundhedsudvalget, støtter Zürich-modellen, som også omfatter tolerering af detailhandel med narkotika i forbrugsrum. "Et ekstra tilbud til crack-brugere, der har åbent til langt ud på aftenen og indeholder tilbud om socialt arbejde, kunne hjælpe," siger Unna. Dette initiativ kræver finansiering på mere end en million euro om året, hvoraf et sekscifret beløb allerede er øremærket i Köln-budgettet.
En ny tilgang fra Zürich
Zürich-modellen betragtes som en rollemodel i håndteringen af stoffer. Florian Meyer, leder af afdelingen "Harm Reduction for Illegal Substances" i Zürich, beskriver, hvordan etableringen af forbrugsrum og tolerancen over for småhandel mellem brugere flyttede narkoscenen fra offentlige steder til kontrollerede områder. Dette kunne også repræsentere en løsning for Köln, hvor synligheden af stofbrug er stærkt stigende på grund af de utilstrækkelige tilbud.
De Grønnes forslag fra Köln er ikke ubestridt. Bernd Petelkau fra Köln CDU bakker op om modellen, men efterlyser en stram nultolerancestrategi mod narkotikahandel i det offentlige rum. Her støder forskellige synspunkter sammen, hvilket kan være vigtigt for den fremtidige narkotikapolitik i Köln.
Markus, der stadig bor i byen, håber, at hans ture og de planlagte tiltag kan forbedre bybilledet. "Jeg ønsker, at færre mennesker bliver afhængige, og at vi som by håndterer dette problem meget bedre," opsummerer han og taler fra hjerterne på mange, der beskæftiger sig med problemet.
Sammenfattende skal det siges, at stofbrug i Köln ikke kun er et individuelt problem, men et socialt problem, der har et presserende behov for en strategi, der både tilbyder hjælp og letter byrden for offentligheden. Dette er den eneste måde, Köln kan imødekomme udfordringerne ved narkotikaproblemet.