Ingrid Schaeffer-Rahtgens: Minder om sin modige far i modstanden
Ingrid Schaeffer-Rahtgens husker sin far, der kæmpede mod modstanden i Kölns bymidte og reflekterer over civilkurage.

Ingrid Schaeffer-Rahtgens: Minder om sin modige far i modstanden
I centrum af Köln, mens folk myldrede omkring, ventede 85-årige Ingrid Schaeffer-Rahtgens på sin lægetid, da hun begyndte at tale med Susanne Hengesbach. I hendes afsnit "To kaffer, tak!" Hengesbach-bånd, sådan Kölns bytidende rapporter om emner og historier, der afspejler livet i vores by. Ingrid har en ekstraordinær biografi: I en alder af fire mistede hun sin far, Carl Ernst Rahtgens, som blev henrettet den 30. august 1944 i Berlin-Plötzensee. Han var en kampfælle i modstanden mod Adolf Hitler og var involveret i kupbestræbelserne den 20. juli.
"Jeg har gode minder om min far," siger Ingrid. Trods hans alt for tidlige død talte hans livsglæde og hans kristne tro til hende. Hun beskriver ham som en "glad, kristen og sjov person", der altid har ønsket at være involveret i hendes liv. Det fremgår allerede af, at Carl Ernst Rahtgens ønskede at være aktivt involveret i hendes fødsel, hvilket førte til et dybt følelsesmæssigt bånd.
En mand i modstand
Carl Ernst Rahtgens blev født den 27. august 1908 og havde en lovende militærkarriere. Han sluttede sig til et infanteriregiment i Potsdam i 1928 og opnåede sin Abitur, før han bestod optagelsesprøven til Krigsakademiet i 1937. Som et resultat kæmpede han på forskellige fronter i forskellige år af krigen og diskuterede krigssituationen med venner som Günther Smend. Hans slægtninge, herunder hans onkel, feltmarskal Günther von Kluge, sympatiserede også til tider med modstanden, hvilket fik Rahtgens til at indlede hemmelige undergravende aktiviteter.
Men hans lykke varede ikke længe: i september 1944 idømte Gestapo-mænd hans familie en dødsdom. Mens hans mor og søskende led af klanforfølgelse, måtte Ingrid også leve med stigmatiseringen af at være datter af en "fædrelandets forræder". "Jeg oplevede en masse ydmygelse i skolen," husker hun. Ikke desto mindre ser hun "modstanden" som en del af sit liv, og derfor deltager hun jævnligt i mindehøjtidelighederne for 20. juli, som hun betegner som sin "store familie".
Et ønske om moralsk mod
Ingrid udtrykker også bekymring over den stigende ligegyldighed i samfundet. "Civilkurage er meget populært i dag." Deres håb er, at den 20. juli en dag vil blive omdøbt til "Den Internationale Modstandsdag" for at holde i live mindet om alle de mennesker, der kæmpede for deres tro - ligesom mange andre modstandsfolk på den tid, herunder Sophie Scholl og Claus Schenk Graf von Stauffenberg. Disse historiske personer kæmper også til minde om den plads, civilsamfundet bør indtage for at opretholde retfærdighed og menneskelig værdighed.
"Hvis han ikke er i live, må jeg holde næven op for ham og for alle, der kæmpede for et bedre liv," siger Ingrid med overbevisning. Hendes engagerede natur og mindet om sin far gør det klart, hvor vigtigt det er at stå op for frihed og demokrati.