Våbenboom: Deutz AG griber chancen i kriseøkonomien

Våbenboom: Deutz AG griber chancen i kriseøkonomien

Våbenboomet laver bølger i Kölns økonomi, mens den traditionelle industri kæmper med udfordringer. Et særligt interessant eksempel på dette er Deutz AG, den ældste motorproducent i verden, som har produceret motorer til traktorer, mejetærskere og entreprenørmaskiner i over 160 år. Sebastian C. Schulte, der har fungeret som administrerende direktør siden 13. februar 2022, ændrede virksomhedens retning kort efter tiltrædelsen, da det russiske angreb på Ukraine elleve dage senere ændrede sikkerhedssituationen i Europa. I denne sammenhæng rapporterer Tagesschau, at NATO-landene har besluttet at bruge 3,5 % af deres bruttonationalprodukt til forsvarsudgifter, hvilket betyder et stort potentiale for virksomheder som Deutz.

Våbenmarkedet ser gode muligheder for Deutz. Schulte planlægger at øge virksomhedens andel af forsvarssektoren fra mindre end 2 % til 5 til 10 %. Motorer til militære anvendelser kræver særlige tilpasninger for at være egnede til petroleum. Udviklingsingeniør Alexander Haas arbejder allerede på at optimere en motormodel til haubitser. Først var det et vanskeligt skridt for nogle medarbejdere, men skepsisen er aftaget, da forsvarsbranchen ikke kun sikrer nye ordrer, men også stabiliserer arbejdspladser.

Forsvarsudgifter og dets udfordringer

Finansiering er fortsat et centralt aspekt af tysk forsvarspolitik. Efter det nye valg i februar 2025 står den føderale regering over for lignende udfordringer som sine forgængere. Tyskland har længe savnet NATO's mål om at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP, udgifter til 2,1 procent i 2024, under NATO-gennemsnittet på 2,7 procent. Som reaktion på konflikten i Ukraine blev der oprettet en særlig fond til en værdi af 100 milliarder euro. Eksperter advarer dog om, at der uden konkrete modfinansieringsforanstaltninger er en risiko for et finansieringsgab på 21,5 milliarder euro i 2028, selvom målet på 2 procent er opfyldt, rapporterer IWD.

Debatten om forsvarsudgifter er blevet genoplivet af konflikten i Ukraine. Ifølge Kiel-instituttet kan øget forbrug fra 2 procent til 3,5 procent af BNP koste omkring 300 milliarder euro årligt. Dette vil dog også kunne stimulere yderligere privatøkonomisk aktivitet og dermed give positive impulser til hele økonomien. Især udviklingen af ​​den næste generation af forsvarsmateriel kræver en omlægning af den europæiske forsknings- og udviklingspolitik.

Økonomiske alternativer og globale sammenligninger

Mens våbenboomet inspirerer nogle virksomheder, er spørgsmålet om den overordnede økonomiske effekt stadig tilbage. Klaus-Heiner Röhl fra det tyske økonomiske institut ser potentialet fra våbenboomet som begrænset. På trods af den styrkede våbenindustri er bilindustrien omkring ti gange større, og forskere ved University of Mannheim understreger, at investeringer i uddannelse eller infrastruktur kan have mere økonomisk bæredygtige effekter.

Et spændende billede tegner sig, når man sammenligner den nuværende situation i Tyskland med forsvarsudgifterne i USA, som bruger næsten 3,4 procent af sin økonomiske produktion på forsvar. Mark Rutte, NATO's generalsekretær, mindede om, at Europa brugte over 3 procent under den kolde krig. Med det nuværende våbenboom kombineret med et finansielt hul, som eksperter forudser, kan Europas forsvarskapacitet være på spil, hvis der ikke bliver truffet rettidig handling.

Det ser ud til, at nogle virksomheder som Deutz har bevaret en god hånd i våbenbranchen, mens politikerne står over for udfordringen med at sætte kursen mod fremtidens sikkerhed. Spørgsmålet er stadig, hvordan denne udvikling vil have en varig indvirkning på økonomien i Tyskland, især i en by som Köln. Vi kan ikke vente med at se de næste skridt!