IAEA-chef advarer: Iran truer med atomfare!

IAEA-chef advarer: Iran truer med atomfare!

I de seneste dage er bekymringerne for Irans atomprogram blevet ved med at vokse. Rafael Grossi, lederen af ​​Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), udtrykte bekymring over stigningen af ​​næsten-nuklear uran i Iran. Dette er særligt alarmerende, da Iran er det eneste land uden atomvåben, der producerer sådanne mængder. En rapport fra Radio Köln viser Grossi, der opfordrer Iran til at besvare spørgsmål om uløste atomprojekter.

Situationen fortsætter med at eskalere. Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA planlægger en resolution i IAEA's styrelsesråd, der bekræfter, at Iran overtræder sine juridiske forpligtelser. Udsigterne er ikke rosenrøde: Hvis der er fortsat manglende samarbejde, kan FN's Sikkerhedsråd indkaldes til sommeren. Iranske embedsmænd har på den anden side gjort det kendt, at de ikke har planer om at bygge atomvåben og truer med modforanstaltninger.

Et komplekst billede

Baggrunden for konflikten er kompleks. En rapport fra Sydtysk avis afslører, at den iranske produktion af uran af næsten våbenkvalitet er steget kraftigt under atomforhandlinger. Iran har i øjeblikket omkring 409 kg uran med en renhed på 60 procent, en stigning på omkring 49 procent siden sidste kvartalsrapport. Interessant nok ville kun 42 kg uran være nok til at bygge et atomvåben, hvis det blev beriget til 90 procent.

Steve Witkoff, USA's præsident Trumps særlige udsending, har præsenteret den iranske ledelse for et detaljeret forslag til en aftale om dets atomprogram. Det diskuteres, at et "regionalt konsortium" kunne overtage berigelse til civile formål, overvåget af IAEA. Men spørgsmålet er, om berigningsfaciliteterne vil være i Iran eller udenfor, hvilket kan være afgørende for forhandlingerne.

Historien om Irans atomprogram

Irans atomprogram har en lang historie, der går tilbage til 1959, hvor det blev lanceret for at supplere atomenergiforsyningen. Men politisk turbulens, fra den islamiske revolution til militære konflikter, har gentagne gange forstyrret udviklingen. Irans definitive intentioner med hensyn til atomvåben er fortsat uklare, da regeringen nægter at udvikle sådanne våben og insisterer på fredelig brug af atomprogrammet, som f.eks. Wikipedia rapporteret.

Geopolitiske spændinger i regionen og Irans militære aktiviteter fortsætter med at påvirke situationen. En mere omfattende rapport fra IAEA kunne tjene som grundlag for, at FN's Sikkerhedsråd kan gribe ind over for Iran. Det er stadig at se, hvordan det internationale samfund vil reagere på denne udvikling, og hvilke yderligere skridt der vil blive taget for at stabilisere situationen.